Out Exquisite Place Le

Go

Hansen, Go ter Mikael: Militærvægring 1849-1917 : Artikuleret militærnægtelse 1901-1917 Out Exquisite Place Le

Out Exquisite Place Le

Men debatten om hvilke midler man skulle bruge i den antimilitaristsike kamp var dermed ikke slut. Uenighederne om midlerne svarede stort set til hhv. den socialdemokratiske fløj og den syndikalistiske fløj i Socialistisk Ungdomsforbund, og ved en organisatorisk splittelse i 1908 deltes vandene. Syndikalisterne fortsatte arbejdet i bla. Syndikalistisk Forbund hvorfra initiativtagerne til Foreningen af Konsekvente Anti-Militarister i 1915 kom fra, hvorimod fortalerne for agitationen overfor soldaterne i hæren fortsatte i Socialdemokratisk Ungdosmforbund.⁶

Fra 1908 til Første Verdenskrig var der mere eller mindre stille om den politiske konsekvente militærnægtelse, men med udbruddet af Første Verdenskrig og indkaldelsen af sikringsstyrken fik den politiske militærnægtelse vind i sejlene igen. Fænomenet greb om sig, og den første alvorlige politiske militærnægterbølge kulminerede omkring vedtagelsen af militærnægterloven i 1917.

Flere faktorer bidrog således til vedtagelsen af militærnægterloven i 1917.

For det første nærede myndighederne ikke noget udpræget ønske om at give de revolutionære kræfter vind i sejlene. Myndighederne var presset af en verdenskrig, der medførte store omvæltninger ude i Europa, hvor revolution brød ud og soldater og arbejderråd så dagens lys, og regeringen var vel bekymret for at noget lignende skulle ske i Danmark. Man var bange for, at de revolutionære og deres agitation skulle få rod blandt de mange indkaldte i sikringsstyrken, hvoraf mange gav udtryk for en stigende utilfredshed. Arresthusene fik en opblomstringsperiode under Første Verdenskrig, mens sikringsstyrken var inde,⁷ og ifølge Andreas Fritzner havde militærnægterne en “kolossal indflydelse på myndighederne og på hele ånden i hæren”.⁸ Fritzners udtryk “kolossal” må tilskrives agitationskontoen, men indtryk gjorde de uden tvivl.

Dertil kom følgerne af verdenskrigen som især ramte arbejderklassen. Store dele af arbejderklassen blev ramt af dyb social krise i krigsårene. Arbejdsløshed, sult og elendighed gav grobund for især syndikalisterne som aktivt og direkte hjalp de svagest stillede. For megen fokus på syndikalisterne og de konsekvente militærnægtere som sultede sig kunne give sympati for bevægelsen og brede sig.

For det andet var der i fredsbevægelsen en stigende sympati for at acceptere militærnægtelse på enten et religiøst, moralsk eller sågar politisk grundlag.⁹ Det var den klassiske konflikt, der her udspillede sig. Individet overfor staten. Individet var støttet af Dansk Fredsforening, Kristeligt Fredsforbund og andre midtersøgende og venstreorienterede progressive borgerlige kræfter. Staten stod i et dilemma, hvor staten på den ene side ikke var meget for at anerkende retten til militærnægtelse og på den anden side overfor et væsentligt pres fra flere sider af fredsbevægelsen, som spændte fra de på det tidspunkt tre hovedorganisationer; Dansk Fredsforening, Kristeligt Fredsforbund og så naturligvis Foreningen af Konsekvente Anti-Militarister.

Dertil skal det for det tredje ikke undervurderes, at der under verdenskrigen netop sad en radikal regering med parlamentarisk støtte, der inkluderede personer, der kunne gå ind for en form for lovfæstet militærnægtelse. Konseilpræsident Zahle var trådt ud af Dansk Fredsfornings hovedbestyrelse så sent som i 1916, Munch var medlem og Niels Petersen sad som formand for Dansk Fredsforening.

Dertil kom de bjørnbakse og hørupske antimilitaristiske visioner og ideer som havde slået rod i samfundet.¹⁰ De bjørnbakse og hørupske antimilitaristiske udtryk og grundlag skal ikke ses i en ubrudt sammenhængende linie, men det er ganske vist, at antimilitarismen i perioden fra 1880erne og op til Første Verdenskrig fik en betydelig plads i mange danskeres sind. De politiske og samfundsmæssige omstændigheder iform af en radikal regering med rødder i fredsbevægelsen sammenholdt med frygten for de revolutionæres agitation banede således vejen for Militærnægterloven af 1917.¹¹ Men hvor mange var de egentligt?

Over 200 militærnægtere

I perioden 1901-1917 påviser denne undersøgelse, at der forekom over 200 eksempler på artikuleret militærnægtelse. Dette tal er flere gange højere, end den hidtidige litteratur på området har antaget. Larsen hæfter sig eksempelvis ved Andreas Fritzners erindringer, hvor Fritzner siger, at kredsen omkring FKAM ikke udgjorde flere end 40-50 stykker. Larsen har denne oplysning fra Carl Heinrich Petersens Danske Revolutionære, hvor Fritzner erindringer er udskrevet.¹² Maskinfabrikant Johannes Nielsen, medlem af FKAM, var dog tilbøjelig til at sætte tallet noget højere, til ca. 200, bla. under henvisning til at foreningen nåede op på 1600 medlemmer i 1919. “Men da forlangte man ikke af medlemmerne, at de skulle være nægtere, og da foreningens medlemstal kulminerede efter krigen, kan Andreas Fritzner’s tal måske alligevel være i nærheden af det rigtige”, skriver Carl Heinrich Petersen.¹³ Både Carl Heinrich Petersen og Larsen og dermed den øvrige litteratur, der findes på området, henviser til FKAM’s egne optegnelser, hvor antallet af arresterede medlemmer angives til 28 i beretningen for FKAM fra 17. sept. 1915 til 31. dec.1917, og til 52 for året 1918.

Hvis man kigger på antallet af aktive medlemmer angivet i FKAM’s egne arkiver fremgår det for perioden 1915-1917, at der med sikkerhed var 53 og 203 ved udgangen af 1918. For 14 navnes vedkommende er det nøjagtige medlemsårstal ikke anført, men det var sandsynligvis et sted imellem december 1917 og februar 1918.

aHansen, Go ter Mikael: Militærvægring 1849-1917 : Artikuleret militærnægtelse 1901-1917 Out Exquisite Place Leb Exquisite a Go Out With

qHansen, Go ter Mikael: Militærvægring 1849-1917 : Artikuleret militærnægtelse 1901-1917 Out Exquisite Place Lex z z With Exquisite s Out Out